Ofte stillede spørgsmål

En privat pasningsordning, tidligere kendt som privat dagplejer, er en fleksibel løsning, hvor forældre ansætter en privat børnepasser til at tage sig af deres barn. Pasningen kan foregå i enten børnepasserens hjem eller i barnets eget hjem, alt efter hvad der er aftalt.

Forældre kan få økonomisk støtte fra kommunen, som dækker en del af udgifterne. Disse ordninger henvender sig til børn mellem 24 uger og 6 år og giver mulighed for en mere personlig og tilpasset pasning. Kommunen godkender både børnepasseren og pasningsaftalen for at sikre, at kvalitetskravene overholdes.

Ønsker du at lære mere om privat pasningsordning? Besøg vores blog for en mere dybdegående artikel!

Lønnen for en privat pasningsordning, tidligere kendt som privat dagplejer, kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer. En væsentlig del af indtjeningen kommer fra det økonomiske tilskud, som kommunen yder til forældrene. Størrelsen af dette tilskud afhænger af den enkelte kommune, da tilskudssatserne varierer på tværs af landet.

Ud over tilskuddet er børnepasserens selvvalgte pris en vigtig faktor for den samlede løn. Denne pris fastsættes typisk ud fra de ydelser, som tilbydes i pasningsordningen, og kan variere afhængigt af, hvad der er inkluderet. Det kan f.eks. være måltider, bleer, barnevogn eller andre nødvendige materialer. Jo flere tjenester der stilles til rådighed, desto højere kan den samlede betaling være for pasningen.

Lønnen for en privat pasningsordning, tidligere kendt som privat dagplejer, påvirkes også af erfaring, geografisk placering og efterspørgslen i området. Samlet set bestemmes indtjeningen af både kommunens tilskud, den fastsatte pris og omfanget af de inkluderede ydelser. Ved at overveje, hvilke tjenester der skal tilbydes, og hvordan de prissættes, kan en pasningsordning optimere sin indtjening og tiltrække flere forældre.

Lønnen for en privat børnepasser, tidligere kendt som privat dagplejer, kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer. En stor del af indtjeningen kommer fra det økonomiske tilskud, som kommunen yder til forældrene. Dette tilskud er forskelligt fra kommune til kommune, så hvor meget en privat børnepasser tjener, kan afhænge af, hvor i landet pasningsordningen er placeret.

Udover tilskuddet fra kommunen spiller den pris, børnepasseren selv fastsætter, en vigtig rolle for den samlede løn. Denne pris afhænger typisk af, hvilke ydelser der tilbydes i pasningsordningen. Ydelserne kan f.eks. omfatte måltider, bleer, barnevogne eller andre nødvendigheder, som forældrene ellers selv skulle stå for. Jo flere ydelser der indgår i prisen, desto højere kan betalingen blive.

Erfaring, geografisk placering og efterspørgsel i området har også indflydelse på, hvad en privat børnepasser kan tjene. En børnepasser med mange års erfaring, som opererer i et område med stor efterspørgsel, kan ofte tillade sig at tage en højere pris end en nyopstartet pasningsordning i et mindre efterspurgt område.

Samlet set er indtjeningen for en privat børnepasser afhængig af kommunens tilskud, de ydelser, der tilbydes, og prisen for disse ydelser. Ved at tilbyde attraktive services og prissætte dem konkurrencedygtigt kan en privat børnepasser optimere sin løn og tiltrække flere familier.

Prisen for en privat børnepasser varierer betydeligt afhængigt af kommunen og den specifikke aftale mellem forældre og passer. Generelt ligger priserne for privat pasning i Danmark mellem 2.500 kr. og 6.000 kr. om måneden​. Tilskud og omkostninger: Forældre kan søge om økonomisk tilskud fra kommunen til at dække en del af omkostningerne ved privat pasning. Tilskuddets størrelse varierer afhængigt af barnets alder og antallet af pasningstimer pr. uge. For eksempel kan tilskuddet i Københavns Kommune for børn under 3 år være op til 7.776 kr. pr. måned ved minimum 30 timers pasning pr. uge​​. I Faaborg-Midtfyn Kommune kan tilskuddet for pasning af børn under 3 år være op til 6.048 kr. pr. måned, afhængigt af pasningstimerne​. Priser sammenlignet med andre pasningsmuligheder: Dagpleje: Priserne for kommunal dagpleje ligger typisk mellem 2.500 kr. og 4.500 kr. om måneden. Dette inkluderer kommunalt tilskud, hvilket gør det til en mere økonomisk mulighed for mange forældre. Vuggestue: Forældrebetaling for en vuggestueplads varierer mellem 3.500 kr. og 6.500 kr. om måneden, afhængig af omkostningerne ved frokostordninger og andre tillægsydelser​ (Handyhand)​​ (Holstebro Kommune)​. Yderligere omkostninger: Ud over den månedlige betaling skal forældre, der ansætter en privat passer, også håndtere arbejdsgiverforpligtelser som oprettelse af CVR-nummer, indbetaling af ATP-bidrag og feriepenge samt tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring​. Prisen for en privat børnepasser er således en kombination af forældrebetaling og eventuelle kommunale tilskud, og varierer derfor betydeligt på tværs af Danmark. For at få en præcis pris og tilskudsmuligheder anbefales det at kontakte den lokale kommune eller besøge deres hjemmeside for opdaterede oplysninger. Kilder: https://handyhand.dk/boern-og-pasning/boernepasning/pris https://www.kk.dk/borger/pasning-og-skole/pasning-0-6-aar/private-tilbud-om-pasning/privat-pasningsordning https://www.fmk.dk/borger/familie-boern-og-unge/pasning-0-6-aar/overblik-over-pasningsmuligheder/private-tilbud-om-pasning/privat-passer-i-barnets-hjem/ https://www.fmk.dk/borger/familie-boern-og-unge/pasning-0-6-aar/overblik-over-pasningsmuligheder/private-tilbud-om-pasning/privat-pasningsordning/ https://www.holstebro.dk/priser-og-tilskud-til-boernepasning

Privat pasningsordning, også tidligere kendt som en privat dagplejer, adskiller sig fra privat dagpleje, da det indebærer en individuel aftale mellem forældre og en privat børnepasser. Dette kan medføre forskelle i priser og tilskudsmuligheder. Privat pasningsordning kan nogle gange være dyrere end kommunale dagtilbud som vuggestuer og børnehaver, afhængigt af den specifikke ordning og de tilbudte ydelser. Kommunale dagtilbud nyder ofte godt af højere tilskud, hvilket reducerer den månedlige forældrebetaling. Eksempelvis kan forældrebetaling for en kommunal dagpleje være omkring 2.500-3.500 kr. pr. måned, mens en privat pasningsordning kan koste mellem 2.500 og 6.000 kr. pr. måned afhængig af pasningstimer og ekstra services​. Dog kan forældre til børn i privat pasningsordning også modtage kommunale tilskud, som i nogle kommuner kan dække op til 75% af omkostningerne, hvilket kan gøre privat pasning mere overkommelig. Tilskuddets størrelse og den endelige pris vil dog variere afhængigt af kommunen og de specifikke aftaler mellem forældre og den private børnepasser​. Det er vigtigt at undersøge de specifikke tilskudsordninger i den pågældende kommune og sammenligne de samlede omkostninger ved privat pasningsordning med andre pasningsmuligheder for at træffe den bedst mulige beslutning for ens familie.

I Danmark må en privat børnepasser, ifølge lovgivningen, passe op til 5 børn under 14 år ad gangen i hjemmet. Dette antal inkluderer børnepasserens egne børn, hvis de er under 14 år. Hvis en privat børnepasser ønsker at passe flere end to børn, der ikke er hendes egne, kræver det en godkendelse fra kommunen. Desuden, hvis der skal passes flere end fem børn, kræves det typisk, at der er flere voksne til at varetage pasningen, for at sikre børnenes sikkerhed og velbefindende. Det er vigtigt at bemærke, at reglerne kan variere en smule fra kommune til kommune, så det anbefales at tjekke de specifikke regler i den kommune, hvor pasningsordningen skal finde sted. Reglerne er sat for at sikre en tryg og udviklende omsorg for børnene, hvor der kan gives den nødvendige opmærksomhed og pleje til hvert enkelt barn.

Arbejdstiden for en privat passer (tidligere kendt som privat dagplejer) kan variere afhængigt af den specifikke aftale mellem forældrene og passeren. Typisk aftales arbejdstiden individuelt og kan tilpasses forældrenes behov og barnets pasningskrav. Her er nogle almindelige rammer for arbejdstider: Fuldtidspasning: En privat passer arbejder ofte mellem 30 og 40 timer om ugen, hvilket svarer til en normal arbejdsuge. Dette er almindeligt for forældre, der har brug for pasning i arbejdstiden​. Deltidspasning: Nogle forældre kan vælge deltidsordninger, hvor passeren arbejder færre timer om ugen, typisk mellem 10 og 29 timer. Dette kan være ideelt for forældre, der arbejder deltid eller har fleksible arbejdstider​. Tilpassede ordninger: I nogle tilfælde kan arbejdstiden være endnu mere fleksibel og tilpasses specifikke behov, såsom skiftende arbejdstider eller behov for pasning uden for almindelig arbejdstid. Dette kræver en nøje planlagt aftale mellem forældrene og passeren. Arbejdstiden påvirkes også af, hvor mange timer kommunen tillader for at modtage tilskud. For eksempel, i nogle kommuner kan der være specifikke krav til minimumstimer for at kvalificere sig til fuldt tilskud. Samlet set afhænger arbejdstiden for en privat passer af individuelle aftaler og kan variere betydeligt afhængigt af familiens behov og de lokale kommunale retningslinjer. For at få den præcise arbejdstid og de bedste vilkår, bør forældre og private passere nøje gennemgå og planlægge deres pasningsaftale.

Ja, forældre kan potentielt modtage penge for at passe deres eget barn gennem et kommunalt tilskud. Om en kommune tilbyder denne mulighed, samt størrelsen på tilskuddet og hvilke aldersgrupper der er berettigede, afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse. Forældre kan ikke modtage tilskud, hvis barnet samtidig er indmeldt i et dagtilbud, eller forælderen modtager offentlig overførselsindkomst eller har en arbejdsindtægt. Derudover er det en betingelse, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Tilskuddet kan gives for en periode på op til et år, og en husstand kan maksimalt modtage tre tilskud. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med pasningsforholdene.

Tilknytning: Kommunale dagplejere: Børn bliver tildelt via kommunen. Forældre indskriver deres barn gennem kommunens pladsanvisning, som placerer barnet hos en tilgængelig dagplejer. Private pasningsordninger (tidligere kendt som privat dagplejer): Forældre finder selv den private passer, de ønsker at ansætte, og indgår direkte aftaler om pasningen. Krav og vilkår: Kommunale dagplejere: Skal følge dagtilbudslovens krav, hvilket inkluderer udarbejdelse af pædagogiske planer og andre formelle rammer for børns udvikling og trivsel. De er også underlagt kommunalt tilsyn og regler. Private pasningsordninger (tidligere kendt som privat dagplejer): Har mere fleksibilitet med færre formelle krav. De skal dog stadig godkendes af kommunen og følge grundlæggende regler for børnepasning, men har større frihed i, hvordan de strukturerer deres dag. Økonomi: Kommunale dagplejere: Er ansat af kommunen og får deres løn og dækket udgifter gennem kommunale midler. Forældre betaler en fastsat forældrebetaling til kommunen. Private pasningsordninger (tidligere kendt som privat dagplejer): Får betaling direkte fra forældre. Forældre kan ofte få kommunalt tilskud til at dække en del af omkostningerne ved privat pasning, men skal stadig forhandle og betale den resterende del af lønnen selv. Valg og fleksibilitet: Kommunale dagplejere: Giver en mere standardiseret løsning med fastsatte rammer og procedurer, hvilket kan give en ensartet oplevelse for børn og forældre. Private pasningsordninger (tidligere kendt som privat dagplejer): Tilbyder ofte større fleksibilitet, hvilket kan omfatte mere fleksible arbejdstider og en mere personlig tilgang til pasning. Valget mellem en privat pasningsordning og kommunal dagpleje afhænger af familiens behov for fleksibilitet og deres specifikke ønsker til barnets pasning. For nogle kan den strukturerede og ofte billigere løsning i kommunal dagpleje være ideel, mens andre måske foretrækker den personlige og fleksible tilgang, som en privat pasningsordning tilbyder.

I Danmark er det generelt ikke muligt at trække udgifter til dagpleje fra i skat direkte. Der er dog nogle skatteregler og tilskud, som kan hjælpe med at reducere de samlede omkostninger ved børnepasning. Kommunal dagpleje og skattefradrag: Udgifter til kommunal dagpleje kan ikke trækkes fra i skat. Forældre betaler en fastsat forældrebetaling, og denne betaling er ikke fradragsberettiget. Kommunale dagplejere er ansat af kommunen, og forældrebetalingen er en del af kommunens takster for børnepasning. Privat pasningsordning (tidligere kendt som privat dagplejer) og skattefradrag For private pasningsordninger er situationen lidt mere kompleks. Her er nogle nøglepunkter at overveje: 1) Fradrag for børnepasning i hjemmet: Hvis du ansætter en privat børnepasser i dit eget hjem, kan du i nogle tilfælde trække en del af udgifterne fra i skat som løn til en hushjælp. Dette kræver, at du registrerer dig som arbejdsgiver og indberetter lønnen korrekt til SKAT. Arbejdsgiverudgifter som ATP, feriepenge og arbejdsskadeforsikring kan også komme i spil. 2) Skattefradrag for arbejdsrelaterede børnepasningsudgifter: I visse tilfælde kan udgifter til børnepasning, der gør det muligt for forældrene at arbejde, være fradragsberettigede som arbejdsrelaterede udgifter. Dette kræver dog en specifik vurdering og er underlagt strenge krav fra SKAT. Tilskud til privat pasningsordning: Selvom direkte skattefradrag kan være begrænset, er der betydelige kommunale tilskud til privat pasningsordning, som kan dække op til 75% af udgifterne. Dette kan reducere den økonomiske byrde væsentligt. For at modtage dette tilskud skal forældrene indgå en godkendt pasningsaftale med en privat passer og søge om tilskuddet hos kommunen. Eksempler på tilskudssatser: Københavns Kommune: For børn under 3 år kan tilskuddet være op til 7.776 kr. pr. måned ved minimum 30 timers pasning pr. uge. Aarhus Kommune: For børn mellem 0-2 år kan tilskuddet være op til 6.673 kr. pr. måned ved mere end 32 timers pasning pr. uge. Det er vigtigt at bemærke, at reglerne kan variere fra kommune til kommune, så det er altid en god idé at tjekke de lokale retningslinjer og tale med en skatterådgiver for at få præcis vejledning om dine muligheder. Konklusion Selvom det direkte skattefradrag for dagplejeudgifter i Danmark er begrænset, kan man i visse tilfælde trække udgifter til en privat børnepasser i hjemmet fra som en del af hushjælpens løn. Det er også muligt at modtage betydelige kommunale tilskud til privat pasningsordning, hvilket kan hjælpe med at reducere de samlede omkostninger ved børnepasning. Forældre bør undersøge lokale regler og eventuelt konsultere en skatterådgiver for at få fuld klarhed over deres muligheder.

Kommunal Dagpleje: I kommunal dagpleje må en dagplejer typisk passe op til 4-5 børn ad gangen, afhængigt af kommunens retningslinjer. Denne grænse inkluderer både de børn, der er indskrevet i dagplejen, og dagplejerens egne børn under 3 år. Det præcise antal kan variere, men en dagplejer i Danmark passer normalt maksimalt 4 børn. Hvis der er særlige behov eller situationer, kan der være tilladelse til at passe et ekstra barn, dog underlagt kommunens godkendelse og vurdering af forholdene​. Privat Pasningsordning (tidligere kendt som privat dagplejer): For private pasningsordninger er reglerne mere fleksible, men de følger ofte lignende retningslinjer som kommunal dagpleje for at sikre børnenes trivsel og sikkerhed. En privat pasningsordning kan normalt passe op til 5 børn, afhængigt af plads, sikkerhed og kommunens godkendelse. Kommunen skal godkende pasningsaftalen og sikre, at forholdene er forsvarlige for det antal børn, der passes​. Godkendelsesprocessen: Både kommunale dagplejer og private pasningsordninger skal gennem en godkendelsesproces, hvor kommunen vurderer de fysiske rammer, sikkerhed og den pædagogiske kvalitet. Der føres også tilsyn for at sikre, at alle regler og krav overholdes, og at børnene får en forsvarlig og udviklende pasning.

Der er flere grunde til, at forældre kan vælge en privat pasningsordning (tidligere kaldet Privat dagplejer) frem for kommunale dagtilbud som dagpleje, vuggestue eller børnehave. Her er nogle af de vigtigste fordele ved at vælge en privat pasningsordning: 1. Fleksibilitet Private pasningsordninger tilbyder ofte større fleksibilitet i forhold til åbningstider og tilpasning af pasning til familiens individuelle behov. Dette kan inkludere tidlig eller sen pasning, pasning på skæve tidspunkter eller mere fleksible ferieregler. Forældre kan indgå direkte aftaler med passeren om specifikke tidspunkter og dage, hvilket gør det lettere at tilpasse pasningen til deres arbejds- og livssituation​​. 2. Personlig pleje og mindre grupper I en privat pasningsordning er grupperne ofte mindre end i kommunale dagtilbud. Dette betyder, at børnene kan få mere individuel opmærksomhed og en tættere relation til passeren. Den tætte voksenkontakt kan være gavnlig for barnets følelsesmæssige og sociale udvikling. 3. Stabilitet og kontinuitet En privat pasningsordning kan give en mere stabil pasningssituation, da barnet typisk vil have den samme passer over en længere periode. Dette kan være en fordel for børn, der har brug for en fast og tryg base med få skift i deres pasningsmiljø​​. 4. Individuelle aftaler og personlig service Forældre har mulighed for at lave specifikke aftaler med den private passer om barnets rutiner, behov og ønsker. Dette kan omfatte særlige kostbehov, søvnrytmer og aktiviteter, som passer til barnets interesser og udviklingstrin. Den personlige service og mulighed for individuelle aftaler kan være en stor fordel for mange familier​. 5. Økonomiske fordele Selvom privat pasningsordning kan være dyrere end kommunale tilbud, kan forældre ofte få et betydeligt kommunalt tilskud, som dækker en del af omkostningerne. Dette tilskud kan gøre det økonomisk overkommeligt at vælge en privat passer, samtidig med at man får de fordele, som privat pasning tilbyder.

En pasningsaftale bør indeholde specifikke oplysninger for at sikre klarhed og forståelse mellem alle parter. Dette omfatter typisk: Navnene, adresserne, og hvis relevant, CVR-numrene på de personer eller enheder, der indgår i aftalen. Adressen hvor pasningen finder sted samt et kontakttelefonnummer. Det antal børn, der bliver passet, inklusive deres navne og CPR-numre. Den forventede varighed af pasningsperioden. Detaljer om børnenes pasningsbehov samt børnepasserens arbejdstider. Aftaler vedrørende fridage og ferie, herunder hvordan vikarer eventuelt anvendes. Månedlig betaling for pasningen, inklusive en opdeling af hvilke udgifter betalingen dækker. Opsigelsesvarsel som gælder for både forældre og børnepasser. Kontakt oplysninger til relevant person i kommunen for yderligere information. Listen er vejledende og kan variere afhængig af de specifikke behov og aftaler mellem parterne.

For at etablere en privat pasningsordning, der passer mere end to børn under 14 år mod betaling, kræves der en godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at der skal udarbejdes og godkendes en pasningsaftale af kommunen, før børn kan modtages i pasningsordningen eller der kan udbetales tilskud. Der er forskellige måder at oprette en privat pasningsordning på. For eksempel kan forældre hyre en børnepasser direkte, selvstændige børnepassere kan slå sig sammen, eller ejeren af en pasningsordning kan ansætte børnepassere. I alle tilfælde skal en pasningsaftale indgås mellem forældrene og den person, der skal passe barnet, og denne aftale samt børnepasseren skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Desuden, hvis der er tale om flere selvstændige pasningsordninger, der ønsker at dele et fælles pasningssted, skal dette sted også vurderes og godkendes af kommunalbestyrelsen for at sikre, at det er egnet til formålet.

Den væsentligste forskel ligger i, hvordan de to pasningstyper organiseres og finansieres. Privat dagpleje tilbydes som et led i kommunens børnepasningstilbud, hvor kommunen indgår i et samarbejde med private dagplejere. Dette indebærer, at privat dagpleje fungerer som en integreret del af kommunens børnepasningsservice. Derimod er private børnepasningsordninger aftaler mellem forældre og private pasningsudbydere uden direkte økonomisk støtte fra det offentlige. Disse ordninger finansieres primært gennem forældrenes betalinger, selvom det er muligt for forældre at ansøge om økonomisk tilskud til disse pasningsformer. Det er vigtigt at bemærke, at tilskud til private pasningsordninger falder uden for de sædvanlige regler for forældrebetaling og offentlige tilskud, som gælder for kommunale dagtilbud, hvilket betyder, at forældre ikke kan modtage økonomisk støtte i form af fripladstilskud til disse private pasningsordninger.